
LOMMEPENGEJOBS
Hvem kan være med
Unge mellem 13-15 år, der bor i Amagerplanens område.
Hvad laver vi?
Lommepengeindsatsen giver unge deres første kendskab til arbejdsmarkedet. Et lommepengejob styrker de unges selvtillid og mod på arbejdsmarkedet, og forbereder dem på at kunne varetage og fastholde et fritidsjob.
Lommepengeindsatsen i Amagerplanen bygger på et tæt samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed FRAK og Idrætsprojektet. Eksempler på forskellige typer af lommepengejob:
- Events hvor lommepengejobbere hjælper til med praktiske opgaver. Fx Vinterfejring, Sommerfejring eller Løb Mellem Husene
- JobCamps i skoleferier hvor lommepengejobbere arbejder sammen i en større gruppe over flere dage for f.eks. at bygge en boldbane, vedligeholde vores lokale byhaver mm.
- Kursusforløb hvor lommepengejobbere først gennemgår et opkvalificerende kursus og efterfølgende ansættes til et specifikt job f.eks. SoMe-ungereporter eller ungemedhjælper til fællesspisninger
Der er altid en voksen med på opgaven, som guider de unge. På den måde får de unge viden om arbejdsfællesskaber, arbejdskultur, økonomi og forskellige praktiske erhverv.
Inden ansættelsen bliver de unge kaldt ind til en samtale, hvor arbejdskontrakten gennemgås. Derudover guides de unge til aktivering af frikort, MitID, e-boks og bankkonto mm.
Vi har mange arbejdsomme unge i vores boligområder, så der kan være venteliste til at få et lommepengejob.
Lommepengeindsatsen er også en del af Amagerplanens Fritidsjobcafe
Kontakt
Line Toft
mobil: 20290937
mail: linto@kab-bolig.dk
