PROJEKT PÅ LIGE FOD  BAGGRUND

Historien bag indsatsen

Gennem vores mangeårige arbejde med unge og familier på Amager har Amagerplanen erfaret, at mange minoritetsetniske unge – og deres forældre – ikke er tilstrækkeligt oplyste om reglerne for permanent opholdstilladelse.

Flere familier har været i den tro, at unge automatisk tildeles permanent opholdstilladelse, når de fylder 18 år. I virkeligheden kræver det en aktiv ansøgning – ofte allerede inden det fyldte 19. år. Hvis der ikke ansøges rettidigt, risikerer den unge at stå uden gyldig opholdstilladelse. I værste fald kan det medføre ulovligt ophold og risiko for udvisning, hvis en midlertidig opholdstilladelse ikke forlænges i tide.

Det stod derfor klart, at der var behov for en tidligere, mere systematisk og forebyggende indsats. At informere samarbejdspartnere om reglerne har ligeledes været enormt vigtigt for indsatsen mhp. tidlig opspring for dem, der har behov for en håndholdt og helhedsorienteret indsats for at opnå permanent ophold.

Udviklingen af På Lige Fod – Amagermodellen

I 2023 udviklede Amagerplanen indsatsen På Lige Fod – Amagermodellen. Formålet var at sikre, at unge og deres forældre får rettidig og korrekt information – allerede inden de afslutter folkeskolen og løbende frem mod det tidspunkt, hvor de er klar til at ansøge.

På Lige Fod har haft mærkbar betydning. Amagerplanen har været i dialog omkring indsatsen med København Kommunes daværende Integrations- og Beskæftigelsesborgermester og Borgerrepræsentation. Det resulterede i, at Borgerrepræsentationen i juni 2024 besluttede , at alle unge i 9. og 10. klasse i Københavns Kommune fremover skal modtage et orienteringsbrev om muligheder og betingelser for at søge permanent opholdstilladelse og statsborgerskab.

I tæt samarbejde med Uddannelse- og Ungevejledning København har Amagerplanen bidraget til udvikling, udsendelse og implementering af denne praksis, som i dag er forankret som en fast kommunal procedure.

Dokumenterede erfaringer og effekt

Erfaringerne fra På Lige Fod viser tydelig effekt.

Den tidlige og strukturerede opsporing – i samarbejde med UU-vejledere med adgang til relevante data – gør det muligt at identificere unge i risiko for at overse ansøgningsfrister. Samtidig spiller det tætte samarbejde med lokale aktører, der til dagligt arbejder med målgruppen, en afgørende rolle i den forebyggende indsats.

Nu hvor alle unge i København modtager orienteringsbrevet, er behovet for en styrket, lokalt forankret opfølgning blevet endnu tydeligere. Information alene er ikke altid nok – mange familier har fortsat behov for konkret vejledning og individuel støtte.